NATUR + historie(r) = Naturhistorie(r)Ordet ”naturhistorie” dufter af objektiv viden – af, at det er muligt at observere og beskrive og forstå naturen, hvis bare man fortsætter længe nok med sine studier. Men den sidste del af ordet – nemlig ”historie” - røber, at der er tale om …… netop en historie – en fortælling.
Derfor elsker jeg ordet ”Naturhistorie” – i ordet ligger en bevidsthed om, at det ikke er muligt at beskrive naturen objektivt, da den, der beskriver, selv er et stykke natur.
Det er derfor, jeg nødvendigvis også må skrive JEG – mit eget subjekt er i sidste ende ikke til at adskille fra objektet: NATUREN. Og ej heller fra HISTORIEN.
