Langt ude i skoven

I sommer, da jeg gik tur dybt inde i de svenske skove med min veninde Anne Christine, fortalte hun mig om en bog, hun skulle anmelde og derfor var ved at læse.

Bogen hed Anastasia og var den første fra serien "The Ringing Cedars of Russia". Serien, som består af 9 bøger, er skrevet af en russisk foretningsmand - nu spirituel forfatter OG forretningsmand (der er solgt over 10 millioner bøger oversat til 20 sprog - dog ikke dansk).
Bøgerne handler om hans møde med en ung russisk kvinde, kaldet Anastasia, der lever som eneboer i skovene i den siberiske Taiga.

Jeg blev nysgerrig og har siden konsumeret hele serien.

På mange måder minder den mig om Carlos Castanedas bøger, hvor hans møde med den mexicanske shaman don Juan Matus også transformerer hans virkelighed for altid. Men faktisk er den russiske serie endnu mere fjern fra såkaldt "normal" virkelighed, hvorfor jeg desværre ikke blev rigtigt fanget ind.
Der var dog passager og glimt, som fængede mig - og hvad jeg VIRKELIG fandt interessant var, at så mange folk fra hele verden, men især Sibirien, har ladet sig inspirere af bøgerne og skabt deres egne øko-landsbyer, hvor de er selvforsynende med frugt og grøntsager og bevidst arbejder med plantekraft.
Så jeg er allerede igang med at forberede min have til næste forår og en rejse ind i "the secret teachings of plants".

Naturhistorie nr. 13

Så er det troldetid!

Du og mange andre vil sikkert sige "who cares", når det gælder trolde; men så er det, jeg lige må gøre opmærksom på, at trolde stadig er meget nærværende i skandinaveres (og andre folkeslags) verdensbillede.

Anno 2009 er det helt almindeligt at lære om trolde i sin opvækst. Kort sagt ethvert skandinavisk barn (og dermed voksen) ved, hvad en trold er, og hvordan den ser ud.
Egentlig er det en lidt pudsig måde, at børn lærer om trolde - på den ene side læres "alt om trolde" og på den anden side - faktisk samtidigt - forsikres barnet om, at trolde ikke eksisterer.
Men da børn generelt er gode til at rumme flertydig og modstridende information, tager de fleste gudskelov ingen skade af denne tågesnak.

Jeg oplever, at trolde repræsenterer det ingenmandsland, der er i grænselandet mellem mennesket og naturen. Men da naturen idag er sat helt ud på et sidespor, og alt bogstaveligt talt er oplyst, er det sjældent, at det moderne storbymenneske overhovedet nærmer sig denne grænse.

Trolde tilhører en tid, hvor mennesket fandt naturen mystisk og truende - modsat i dag hvor det nærmest er modsat.
Men man kan gøre et forsøg - ligesom mystikere, der opsøger nigredo-tilstanden, kan man gå ALENE ud i en stor skov midt i en mørk nat. Så vil man komme tættere på grænsen - og jeg er lutter øren for de historier, der måtte komme ud af et sådant eventyr. What if?
Rigtig mange tør ikke dette - forståeligt nok - det er faktisk sværere end man tror - prøv selv! Og rigtigt mange har ikke engang muligheden - den nærmeste større skov er simpelthen for langt væk.

Men man kan altid LÆSE om trolde, mens man nyder en kop trolde-the.

Og her er et tip: den, der har danset en hel aften med en underskøn partner skal huske at kigge ned - hvis der stikker en troldehale ud under dansepartnerens bukse- eller kjolekant, så er det helt sikkert EN TROLD.
Så PAS PÅ! Eller jeg skulle måske nærmere sige: TIL LYKKE!

Til slut vil jeg lige sige - trolde KAN faktisk trimmes - hvis man gør det med kærlighed og et glimt i øjet ;-)

Anskuelser

Idag anskuede jeg en skov af såkaldte anskuelsestavler på udstillingen AUTOPSI.

Tavlerne er smukke i sig selv og giver mindelser til en tid, hvor verden var til at - ikke bare anskue - men også overskue.

Sådan blev pirolen anskuet engang (et ynglende par ses nederst i højre hjørne af tavlen):

Idag ville en anskuelsestavle over denne efterhånden sjældne fugl nærmere se sådan ud:
I øjeblikket kan man opleve moderne "anskuelsestavler" på

på udstillingen Blikfang og Blærebilleder på Medicinsk Museion .

Her er udstillet nogle af de billeder, som forskere bruger til at illustrere deres foredrag på konferencer og seminarer. Så man bliver mindet om, at også idag er den visuelle kommunikation vigtig, når man skal formidle.

Jeg kan dog forestille mig, at børn nu om stunder hellere vil have anskuelsestavler i form af interaktive medier så som f.eks. Wii......