Rødt chok!

Træterapi

Lider du af forhøjet blodtryk og muskelspændinger?

Eller er du bare en smule stresset?

Så er TRÆTERAPI måske noget for dig.

Internationale undersøgelser fra bl.a. Sveriges Landbruks-universitet i Malmø konkluderer, at man falder hurtigere til ro, får færre muskelspændinger og lavere puls og blodtryk, hvis man ser på et grønt og venligt skovlandskab. Effekten er ikke den samme, hvis man blot ser på marker, bygninger eller et nøgent vinterlandskab.

Nye studier fra Rochester University afslører, at naturen desuden gør os mere medfølende og (med)menneske-lige og giver os en følelse af at komme i kontakt med vores autentiske selv.

Jo, ja - jeg elsker bestemt at sidde alene i skoven på en træstub (så længe min mave er fuld, jeg ikke er drivende gennemblødt, og jeg er nogenlunde i fred for ulve, brune bjørne, insekter eller maniacs) - men jeg tænker på, om det virkelig gælder for alle. Jeg har indimellem oplevet, at nogle unge bymennesker ikke ser ud til at værdsætte naturen på denne måde. Tværtimod ser de ud til at kede sig eller blive småstressede, når de bliver udsat for (udsat i :-)) den rigtige natur. Gad vide om disse typer børn og unge mennnesker er medinddraget i undersøgelserne.

Og jeg kommer til at tænke på passager fra Eating, What we eat and why it matters af Peter Singer, som beskriver hvordan vi er blevet mere og mere vant til den kunstige udgave af kød og grøntsager og derfor ikke længere rigtigt kan skelne mellem "natur" og natur - faktisk foretrækker mange nu om stunder "natur".

Keld Hansen skriver på samme vis i Der er et yndigt Land, en fattig natur i et rigt samfund om, hvordan vi er blevet vant til såkaldte "skove", som faktisk ikke fortjener titlen skov, men hellere burde betegnes som intensivt dyrkede plantager eller landbrug.

Så personligt sætter jeg spørgsmålstegn ved de dybere værdier, når vi go green to beat the blues og opsøger naturterapi, økoterapi, wilderness therapy, healende haver, grøn terapi eller fortsæt selv rækken....

På en måde har vi stadigt valgt det kunstige frem for det naturlige.

Men ingen tvivl om, at der er en følelse af længsel efter den tabte vilde natur, og at den længsel må tages alvorligt.

Det mest enkle skridt vil være at gå ud i den nærmeste "træede tingest" - kaldet en skov eller ej - og finde sit eget NATURlige STED .......mens det stadig er der og er gratis .......og sidde der og d r ø m m e.

(R)evolution på Museet

 

 

Engang valfartede jeg til katedraler og kunstmuseer for at få en følelse af ærefrygt og undren. Nu tager jeg på naturhistoriske museer (... og indimellem går jeg også direkte til kilden: naturen selv :-)).

Men efter at have læst Stuffed Animals & Pickled Heads: The Culture and Evolution of Natural History Museums kan jeg ikke længere træde ind i et naturhistorisk museum uden at være bevidst om hvilket fokus og hvilken ideologi dette museum bygger på.

Jeg er netop hjemvendt fra det nyligt indviede Darwin Centre på Natural History Museum i London - og her lades beskueren ikke i tvivl: det underliggende paradigme er evolution, og fokus er på evolution og på at uddanne i naturvidenskab og det arbejde videnskabsfolk udfører.

Midlerne er nye interaktive medier og en arkitektur - the Cocoon - som søger at vende vrangen ud på museet for at afsløre, hvad der foregår backstage.

Videnskabsfolk er fremvist "live", og deres personlige (natur)historier bliver fortalt - historier om nysgerrighed og om begejstringen ved at udforske. Og ikke mindst historier om, hvordan deres forskning spiller en vigtig rolle i samfundet.

Beskueren får også glimt af museets enorme samling af planter, dyr, mineraler og fossiler, som er opbevaret i puppen.

Alt i alt kan jeg virkelig anbefale et besøg på dette museum til den, der ønsker at blive mere bevidst om vores fælles (natur)historie.

Ja, Darwin er overalt (vi er i London, ikke Paris :-)). Hans teori er - en teori - men bestemt den bedste vi har haft til dato til at forklare processen bag skabelsen af alt levende; men som jeg har blogget om tidligere, kan jeg stadig ikke se, hvorfor vi ikke alle kan feste sammen. Lad the Carnival of Evolution mødes med kreationister, ID'ere og de indifferente i ét stort polyfont Bakhtinsk karneval, hvor der bliver vendt op og ned på alt.

For Bakhtin er sandheden ikke et statement, en sætning eller en frase. Istedet består sandheden af mange forskellige, ofte modsigende og logisk inkonsistente statements. Sandheden behøver en mangfoldighed af bærende stemmer. Den kan ikke indeholdes i et enkelt sind, og den kan heller ikke udtrykkes med "én tunge". Den polyfone sandhed kræver mange simultane stemmer.

Så lad os mødes i ærefrygt og undren og fejre skønheden og kompleksiteten ved livet på Jorden. For når alt kommer til alt - hvad VED vi egentlig?