Visitter fra den vide verden

 
Ligesom Henry Thoreau og Anne la Bastille havde jeg tre stole i mit House of Wild Wood Woman,
en for ensomhed, to for venskab og tre for selskab.
"Når der kom uventede gæster i større tal, måtte de deles om den tredie stol, men de plejede at økonomisere med pladsen ved at stå op. Det er forbavsende hvor mange store mænd og kvinder der kan være i et lille hus" (citat fra Walden, Livet i Skovene ).
Århus var der en gæst, som hjalp mig med at stemme min nyerhvervede violin. Jeg havde købt den, fordi jeg IKKE kan spille violin. Jeg prøvede det engang, og blev grebet af den euforiske følelse, man nogen gange kan få, når man bevæger sig ind i ukendt land






Når jeg havde været væk et stykke tid og vendte tilbage til mit eneboerhjem, kunne jeg ofte se tegn på, at der havde været gæster. Det så ud til, at de havde hygget sig gevaldigt. Nogle gange havde de glemt noget, og andre gange havde de taget noget med - f.eks. forsvandt min "Dyrespredningsperlekæde" lavet af grønne perler og frø fra lindetræet.
Mange skrev kommentarer og tegnede i gæstebogen ....




En del af gæsterne takkede for husly.
Skulle der være en anden gang!

Spørgsmål og svar





Fornyligt så jeg udstillingen Questions and Answers af kunstneren Marcus Coates i East End London-galleriet Kate MacGarry.
Marcus Coates er kendt for sine ofte morsomme performances, hvor han iført dyreskind går i en slags shamanistisk trance, hvor han forsøger at få svar på spørgsmål, som publikum stiller.
Det er en forfriskende ny (gammel) metode, han bruger til at gå ind i såvel hverdagsspørgsmål som i store politiske emner.
Men er det muligt at se gennem andre briller end dem, vi har båret i de sidste 300 år i det kartesiske verdensbillede med dets hierakisk ordnede og adskildte dualismer (subjekt - objekt, ven - fjende, menneske -dyr etc.)?
Rane Willerslev tager fat på den kartesiske arv i bogen Soul Hunters: Hunting, Animism, and Personhood among the Siberian Yukaghirshvor han udfordrer det vestlige antropologiske verdensbillede, som har tendens til at se shamanisme og animisme som "en bestemt kulturel konstruktion,der ganske vist er meget interessant og spændende, men som ikke har noget med virkeligheden at gøre" (min oversættelse).
Spørgsmålet er, om Marcus Coates er en kunstner, der agerer som om han er en shaman, eller om han seriøst forsøger at være en shaman?
Ja, hvis vi forlader Descartes, bliver spørgsmålet meningsløst. I mine øjne træder han ind i en (anden) virkelighed, hvor han ikke er en kunstner (eller en shaman) og samtidig er han heller ikke ikke en kunstner (eller en shaman).
Og til slut må jeg tilstå: Jeg er ikke et træ, men jeg er heller ikke ikke et træ.

House of Wild Wood Woman drog mod vest









House of Wild Wood Woman drog vest på for at deltage i udstillingen Nybyggerne i Ridehuset i Århus.
Og ligesom Henry Thoreau måtte jeg konstatere: "Det er forbavsende hvor mange store mænd og kvinder der kan være i et lille hus" (citat: "Walden, Livet i skovene").
Free counters!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...