Skovfrue

Skovfruen eller Wild Wood Woman er et fortløbende projekt, hvor jeg udforsker begrebet wilderness i grænselandet mellem magi og virkelighed. Man kan sige, at jeg er trådt ud af landskabsmaleriet og ind i skovlandskabet, hvorfra jeg agerer.
Til formålet har jeg syet mit eget museum, som er både eneboer-hjem, forskningsplatform og udstillingssted - et House of Wild Wood Woman, et Museum of Natural Histories, et Thoreau III - kært telt har mange navne..


Teltet er otte-kantet, højloftet, på størrelse med mit personlige space og er designet, så det ikke kræver invasion og træfældning, men i stedet organisk kan tilpasse sig og harmonere med omgivelserne. Teltet er opretholdt alene v.h.a. de omgivende træer i skoven og bunden i teltet er den lokale ”skov”bund.








Rejsen startede i sommeren 2010 i de svenske skove og har siden haft stop i København, Århus og Rø Plantage på Bornholm. I øjeblikket befinder teltet sig i de sydøstasiatiske troper, hvor jeg udforsker tropisk skov med specielt fokus på den oprindelige primære tropiske regnskov.

Inspireret af den amerikanske eneboer Thoreau (forfatter til den stadigt aktuelle ”Walden – livet i skovene” fra 1854) er der i teltet 3 enkle siddepladser: 1 for ensomhed, 1 for venskab og 1 for selskab.

Zee U zoon OUT there someWHERE!





Free counters!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...