Trætale



Det er ikke let at tale om træer - og endnu sværere er det at tale om naturen.
Man kommer nemt til fremstå som enten en neo-romantisk "tree hugger" eller en "træmand m/k", der kun fokuserer på tømmerværdi eller CO2 udledninger.
I følge Aksel Haaning har den vestlige kultur rødder i Kristendommen, som traditionelt har adskildt Gud fra naturen. At være religiøs eller spirituelt søgende er et anliggende mellem Gud og mennesket alene UDEN OM naturen.
Og i modsætning til hvad man ofte kunne tro, går det mekaniske verdensbillede, som opstod i det 17. og 18. århundrede, hånd i hånd med det kristne verdensbillede i en fælles mission om at dræne naturen for ånd.
Dette har i følge Aksel Haaning forhindret det vestlige menneske i at udvikle et åndeligt forhold til naturen, hvilket bl.a. kommer til udtryk i sproget. Eller rettere i det manglende sprog - for når vi skal beskrive vores forhold til naturen, er vores ordforråd og vores tænke- og udtryksmåde underligt utidssvarende og uden livsnerve.
For nyligt stødte jeg selv på problemet, da jeg stod og famlede efter passende ord i forsøget på at fortælle vores lokalavis, hvorfor jeg mener, at en lille lokal skov kaldet Byskoven, bør bevares.
Jeg taler ikke som en træromantiker eller en træmand, men jeg prøver at tale et ANDET SPROG:
TRÆTALE!
Free counters!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...