Langt ude i skoven

I sommer, da jeg gik tur dybt inde i de svenske skove med min veninde Anne Christine, fortalte hun mig om en bog, hun skulle anmelde og derfor var ved at læse.

Bogen hed Anastasia og var den første fra serien "The Ringing Cedars of Russia". Serien, som består af 9 bøger, er skrevet af en russisk foretningsmand - nu spirituel forfatter OG forretningsmand (der er solgt over 10 millioner bøger oversat til 20 sprog - dog ikke dansk).
Bøgerne handler om hans møde med en ung russisk kvinde, kaldet Anastasia, der lever som eneboer i skovene i den siberiske Taiga.

Jeg blev nysgerrig og har siden konsumeret hele serien.

På mange måder minder den mig om Carlos Castanedas bøger, hvor hans møde med den mexicanske shaman don Juan Matus også transformerer hans virkelighed for altid. Men faktisk er den russiske serie endnu mere fjern fra såkaldt "normal" virkelighed, hvorfor jeg desværre ikke blev rigtigt fanget ind.
Der var dog passager og glimt, som fængede mig - og hvad jeg VIRKELIG fandt interessant var, at så mange folk fra hele verden, men især Sibirien, har ladet sig inspirere af bøgerne og skabt deres egne øko-landsbyer, hvor de er selvforsynende med frugt og grøntsager og bevidst arbejder med plantekraft.
Så jeg er allerede igang med at forberede min have til næste forår og en rejse ind i "the secret teachings of plants".

Ingen kommentarer:

Free counters!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...