Engang valfartede jeg til katedraler og kunstmuseer for at få en følelse af ærefrygt og undren. Nu tager jeg på naturhistoriske museer (... og indimellem går jeg også direkte til kilden: naturen selv :-)).
Men efter at have læst Stuffed Animals & Pickled Heads: The Culture and Evolution of Natural History Museums kan jeg ikke længere træde ind i et naturhistorisk museum uden at være bevidst om hvilket fokus og hvilken ideologi dette museum bygger på.
Jeg er netop hjemvendt fra det nyligt indviede Darwin Centre på Natural History Museum i London - og her lades beskueren ikke i tvivl: det underliggende paradigme er evolution, og fokus er på evolution og på at uddanne i naturvidenskab og det arbejde videnskabsfolk udfører.
Midlerne er nye interaktive medier og en arkitektur - the Cocoon - som søger at vende vrangen ud på museet for at afsløre, hvad der foregår backstage.
Videnskabsfolk er fremvist "live", og deres personlige (natur)historier bliver fortalt - historier om nysgerrighed og om begejstringen ved at udforske. Og ikke mindst historier om, hvordan deres forskning spiller en vigtig rolle i samfundet.
Beskueren får også glimt af museets enorme samling af planter, dyr, mineraler og fossiler, som er opbevaret i puppen.
Alt i alt kan jeg virkelig anbefale et besøg på dette museum til den, der ønsker at blive mere bevidst om vores fælles (natur)historie.
Ja, Darwin er overalt (vi er i London, ikke Paris :-)). Hans teori er - en teori - men bestemt den bedste vi har haft til dato til at forklare processen bag skabelsen af alt levende; men som jeg har blogget om tidligere, kan jeg stadig ikke se, hvorfor vi ikke alle kan feste sammen. Lad the Carnival of Evolution mødes med kreationister, ID'ere og de indifferente i ét stort polyfont Bakhtinsk karneval, hvor der bliver vendt op og ned på alt.
For Bakhtin er sandheden ikke et statement, en sætning eller en frase. Istedet består sandheden af mange forskellige, ofte modsigende og logisk inkonsistente statements. Sandheden behøver en mangfoldighed af bærende stemmer. Den kan ikke indeholdes i et enkelt sind, og den kan heller ikke udtrykkes med "én tunge". Den polyfone sandhed kræver mange simultane stemmer.
Så lad os mødes i ærefrygt og undren og fejre skønheden og kompleksiteten ved livet på Jorden. For når alt kommer til alt - hvad VED vi egentlig?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar