Træterapi

Lider du af forhøjet blodtryk og muskelspændinger?
Eller er du bare en smule stresset?
Så er TRÆTERAPI måske noget for dig.
Internationale undersøgelser fra bl.a. Sveriges Landbruks-universitet i Malmø konkluderer, at man falder hurtigere til ro, får færre muskelspændinger og lavere puls og blodtryk, hvis man ser på et grønt og venligt skovlandskab. Effekten er ikke den samme, hvis man blot ser på marker, bygninger eller et nøgent vinterlandskab.
Nye studier fra Rochester University afslører, at naturen desuden gør os mere medfølende og (med)menneske-lige og giver os en følelse af at komme i kontakt med vores autentiske selv.
Jo, ja - jeg elsker bestemt at sidde alene i skoven på en træstub (så længe min mave er fuld, jeg ikke er drivende gennemblødt, og jeg er nogenlunde i fred for ulve, brune bjørne, insekter eller maniacs) - men jeg tænker på, om det virkelig gælder for alle. Jeg har indimellem oplevet, at nogle unge bymennesker ikke ser ud til at værdsætte naturen på denne måde. Tværtimod ser de ud til at kede sig eller blive småstressede, når de bliver udsat for (udsat i :-)) den rigtige natur. Gad vide om disse typer børn og unge mennnesker er medinddraget i undersøgelserne.
Og jeg kommer til at tænke på passager fra Eating, What we eat and why it matters af Peter Singer, som beskriver hvordan vi er blevet mere og mere vant til den kunstige udgave af kød og grøntsager og derfor ikke længere rigtigt kan skelne mellem "natur" og natur - faktisk foretrækker mange nu om stunder "natur".
Keld Hansen skriver på samme vis i Der er et yndigt Land, en fattig natur i et rigt samfund om, hvordan vi er blevet vant til såkaldte "skove", som faktisk ikke fortjener titlen skov, men hellere burde betegnes som intensivt dyrkede plantager eller landbrug.
Så personligt sætter jeg spørgsmålstegn ved de dybere værdier, når vi go green to beat the blues og opsøger naturterapi, økoterapi, wilderness therapy, healende haver, grøn terapi eller fortsæt selv rækken....
På en måde har vi stadigt valgt det kunstige frem for det naturlige.
Men ingen tvivl om, at der er en følelse af længsel efter den tabte vilde natur, og at den længsel må tages alvorligt.
Det mest enkle skridt vil være at gå ud i den nærmeste "træede tingest" - kaldet en skov eller ej - og finde sit eget NATURlige STED .......mens det stadig er der og er gratis .......og sidde der og d r ø m m e.

Ingen kommentarer:

Free counters!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...