Lille spejl på væggen der, hvor er der grønnest i verden her?

Jeg bor HER:


som er HER:

som er HER:



som er HER:

som er i Singapore (de grønne vægge findes i Ocean Financial Centre, Singapore).
Disse grønne vægge dækker et total areal på 2.125,56 m2 og er verdens største vertikale haveOcean Financial Centre vandt for nylig Excellence Award i Skyrise Greenery Awards 2013.

Singapore er virkelig en utrolig grøn by. Der er såkaldt urban greenery over alt,  se for eksempel hotellet Park Royal on Pickering:

se hvordan hotellet ser ud fra oven.

Eller tag et kik på et af de nybyggede forstadshøjhuse: The Tree House.

Herunder ses glimt fra Singapores centrale shoppingområder:








Jeg elsker, når urbanitet kombineres med natur. Jo mere, desto bedre. Og Singapore er klart grønnere end de fleste byer i verden, hvilket skyldes en stærk vision båret frem af tidligere premiereminister Lee Kuan Yew tilbage i 1968 lige efter Singapores uafhængighed. Han fik idéen om Singapore as a Garden City og gennemførte den efterfølgende med det formål at integrere natur og miljø med byudvikling for at blødgøre effekterne af betonbyggeri
Idag er visionen gået et skridt videre og hedder nu Singapore - a city in a garden.

Men på en eller anden måde er menneskeskabt forgrønning altid forudsigelig, altid i mønstre, i former eller i lige linier.  I mine øjne kan intet af det menneskeskabte erstatte et lands ægte juveler. Og de er for Singapores vedkommende de sidste rester af oprindelig  tropisk skov i MacRitchie og Bukit Timah Naturreserver
Det er her, at  vi har mulighed for at nyde en luksuriøs tropisk frodighed, der også inkluderer forfald og "uorden" - de sidste rester af noget, der er forholdsvis uberørt af mennesker - noget ANDET - og alligevel noget OS.
Denne slags natur beder kun om én handling: INGEN handling, dvs. fingrene væk (fra motorsaven) og i stedet slap af og nyd det:


Skovkasteller


Er dette visioner eller luftkasteller?
Svaret kom på en måde, da træet på fotoet ovenover blev fældet kort tid efter, billedet blev taget. Træet stod åbenbart i vejen for kraner og byggemaskiner.
Så meget for dine drømme om at være en City in a Garden, Singapore!

Hej tip tip tip . . . oldemor!


Jeg fandt dette blad på Bali. Jeg ved ikke, hvad det hedder, eller hvor det kommer fra, men der er noget, der siger mig, at vi er i familie og har den samme tip tip tip … (hvor mange tipper?) …oldemor.

Teach me Tiger


Vi er vilde med det vilde, men tør vi? Og vil vi det? Eller skal det skal helst være udstoppet og bag glas eller gemt væk i zoologiske haver? Noget tyder på, at vores egen vildskab er så undertrykt, at den finder andre udtryk - eller rettere PÅtryk ....tidens tekstiler dikterer vildskab. Her er et udpluk af min garderobe sat fri i den Singaporianske jungle for en stund. 



Jeg må dog indrømme, at det glædede mit hjerte, at der forleden kom bevis på, at der stadig eksisterer nogen vildskab her i nærheden, hvor jeg bor for tiden. Den malaysiske tiger og flere andre prægtige vilde dyr har ladet sig portrættere i Rimbas fotofælder, som er opsat i Kenyir Wildlife Corridor, Terengganu i den vestlige del af Malaysia. 
- "Kære Tiger, sagde du "cheese"?" Det håber jeg ikke. Forhåbentlig var det: "Køøøøøøøøøøøøød".
Kan vi få nogle flere tigre og vilde dyr i skovene tak (og nogle flere skove til at have dem i) - så vi slipper for at skulle kompensere med diverse påklistrede, vildt tamme udklædninger!
"In wildness is the preservation of the world" (fra Henry David Thoreau's: "Walking".
Fotos: øverst: fra Bukit Timah Nature Reserve's Visitor Centre, nederst: Rimba.

Dr. Wild Wood Woman, formoder jeg?

Når man kommer fra det kolde tempererede Nordeuropa og flytter til så anderledes et sted som tropisk Sydøstasien, kan man vælge at tale uforstyrret videre, nu krydret med lidt troperi, eller man kan vælge at holde mund for en stund, mens man tilegner sig nye sprog. Jeg valgte det sidste - eller rettere - det valgte mig.
Nu efter et år - befinder jeg mig stadig på begynderholdet i både tai chi, tropisk flora og fauna, for slet ikke at tale om i kinesisk. Det kinesiske tegn for skov kan for mig lige så godt betyde symaskine, i tai chi er jeg kun nået til "the snake", og jeg kan - siger og skriver - 5 navne på tropiske planter, alle træer.
Men nu begynder jeg at råbe i skoven igen - uanset om nogen hører mig, og uanset om nogen kan forstå mit tempererede tropesludder.

Ene Frue i skoven


Frue, hvis De på Deres ensomme vandring i skoven skulle støde på denne underligt udseende herre, da frygt ikke.
Det er bare mig i mit ensom-kvinde-i-skoven sikkerhedsudstyr.





Urbane Skovskaber















Netop hjemvendt fra New York, hvor jeg brugte en stor del af min tid på at slentre rundt i Sohos gader og på Union Square, hvor jeg fotograferede (skyggerne af) urbane træer i dialog med omgivelserne og de forbipasserende.
Som sædvanligt kunne jeg ikke se byen for bare træer. Oh happy days!

Helt øR i Plantagen






 
I det tidlige forår drog Wild Wood Woman mod øst til Rø Plantage på Bornholm for at lave en anderledes skovtur i samarbejde med Naturstyrelsen og NaturBornholm.
Publikum blev budt velkommen i den "naturlige" VIP lounge af en dørmåtte og 2 skovkustoder, som delte adgangs-klistermærker ud.
Efter en kort vandring gennem "Kysseskoven" fortsatte turen 1½ km uden for stierne med en pink snor som vejviser.
Inspireret af Trojaborge og navnet Rø (som bliver til øR, når man vender det om) gik turen rundt og rundt, ud og ind, op og ned og mange gange krydsende sit eget spor i et forsøg på at skabe en anden måde at opleve skoven på.
Til slut var House of Wild Wood Woman vært for en fælles skovsk(r)ål i en vidunderlig lille elleskov, der lå som en oase midt i nåleskoven.
Sikke en plantage! Ja, skove ER så sandelig skabt af DRØMME!
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...