Visitter fra den vide verden

 

Ligesom Henry Thoreau og Anne la Bastille havde jeg tre stole i mit House of Wild Wood Woman,
en for ensomhed, to for venskab og tre for selskab.
"Når der kom uventede gæster i større tal, måtte de deles om den tredie stol, men de plejede at økonomisere med pladsen ved at stå op. Det er forbavsende hvor mange store mænd og kvinder der kan være i et lille hus" (citat fra Walden, Livet i Skovene ).

I Århus var der en gæst, som hjalp mig med at stemme min nyerhvervede violin. Jeg havde købt den, fordi jeg IKKE kan spille violin. Jeg prøvede det engang, og blev grebet af den euforiske følelse, man nogen gange kan få, når man bevæger sig ind i ukendt land. 

Når jeg havde været væk et stykke tid og vendte tilbage til mit eneboerhjem, kunne jeg ofte se tegn på, at der havde været gæster. Det så ud til, at de havde hygget sig gevaldigt. Nogle gange havde de glemt noget, og andre gange havde de taget noget med - f.eks. forsvandt min "Dyrespredningsperlekæde" lavet af grønne perler og frø fra lindetræet.

Mange skrev kommentarer og tegnede i gæstebogen ....

En del af gæsterne takkede for husly.
Skulle der være en anden gang!